Velkommen

Stemningsrum er et rum med plads til alle de stemninger, du kan opleve i dit liv. Det er et kærligt, tillidsfuldt og trygt rum, hvor du kan blive mødt i og holdt igennem det du måtte have brug for. Alt sammen gennem støtte og vejledning fra den åndelige verden og farvernes psykologi og metafysik.

Jeg hedder Stine Louring og jeg er stifter af Stemningsrum.
 
Hos mig kan du booke tid til healing, clairvoyance og farveanalyse og du kan booke foredrag om min forskning i lys, farver og æstetik.
 
Jeg er uddannet Farveterapeut, Reiki healer og Clairvoyant Rådgiver v. Marzcia Techau. Og så har jeg en Ph.d. i lysdesign.
 
Min baggrund afspejler min passion for farver og lys, som akademisk videnskab og åndsvidenskab. Tilsammen former min viden, sanselighed og intuition en særlig værktøjskasse og tilgang, der gør det muligt for mig at koble forståelser og verdener – og at møde mennesker såvel fysisk som spirituelt.
 
Jeg har altid været optaget af, hvordan mennesker påvirkes af farver og lys i deres ydre omgivelser. Med årene har min interesse bevæget sig indad (og opad) i forhold til at forstå menneskers indre lyslandskab og udstråling (aura). I mit arbejde som healer, clairvoyant og farveterapeut, er farvernes sprog og budskaber derfor en fast del af mit virke.

Hvis du ønsker at booke en healing, clairvoyance eller farveanalyse hos mig, er du velkommen til at booke en tid.

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at booke et foredrag vedrørende min forskning eller kunne være interesseret i et videnskabeligt, kunstnerisk og/eller spirituelt samarbejde.

Jeg vil glæde mig til at møde dig og støtte dig i dét du måtte have brug for.

Velkommen til og kærlig hilsen

Stine

Leave a Reply